Formanden for Centralforeningen af Stampersonel, Jesper Hansen, er rystet over sagen og kræver handling.
- Jeg er meget rystet over sagen. Hvis oplysningerne viser sig at være korrekt, synes jeg, at ledelsen og politikerne har svigtet de soldater, der var dernede på det tidspunkt, siger Jesper Hansen til Ritzau.
- Jeg synes, at man bør undersøge sagen til bunds og se, om der er noget i sagen, og så må politikerne forholde sig til det, siger han.
Ønsket fra briterne om at lukke Armadillo-basen kom i sommeren 2009, men basen blev opretholdt til efteråret 2010, fordi ministeren og militærledelsen ifølge Politiken vurderede den til at have stor symbolsk betydning i forhold til opbakningen blandt befolkningen i Danmark.
Basen lå fremskudt nord for byen Gereshk i den blodige Helmandprovins. Allerede i 2009 valgte briterne således at forlade sin base Gibraltar i området, så de danske soldater var alene tilbage.
Fem soldater omkom og 69 blev såret i perioden fra sommeren 2009 til efteråret 2010, da den nye forsvarschef, Knud Bartels, lukkede basen.
- Vi koordinerer allerede med vores udenlandske samarbejdspartnere i stor stil, men det skal man simpelthen være bedre til. I den her sag burde man have lyttet til briterne, siger Jesper Hansen.
- På den baggrund burde man have truffet en anden beslutning, uagtet at den måske havde givet noget mudder i den danske befolkning.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie