Minister vil ændre regler for registrering af ansatte med firmabil
1. juli trådte en bekendtgørelse i kraft. Den pålægger arbejdsgivere at registrere alle medarbejdere med adgang til en firmabil i over 30 dage. Nu vil skatteminister Jeppe Bruus (S) ændre den. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Skatteminister vil ændre bekendtgørelse, så ansatte ikke længere skal registreres som brugere af firmabil.
Arbejdsgivere skal fremover alligevel ikke registrere alle ansatte med adgang til en firmabil.
Skatteminister Jeppe Bruus (S) har nemlig besluttet, at ændre en bekendtgørelse, som pålægger arbejdsgivere at registrere alle medarbejdere, som har adgang til en firmabil i over 30 dage.
Det skriver ministeren i en mail til Avisen Danmark.
- Lønmodtagere skal selvfølgelig ikke risikere at hænge på arbejdsgiverens regninger, og arbejdsgivere skal ikke dynges til i administrativt bøvl. Derfor har jeg besluttet at ændre bekendtgørelsen, så arbejdstagere ikke længere skal registreres som brugere for arbejdskøretøjer, skriver han.
Bekendtgørelsen trådte i kraft 1. juli i år. Foruden registreringsdelen betyder den også, at de lønmodtagere, som bliver registreret som brugere af et køretøj, kan komme til at hæfte for eksempelvis ejerafgift.
Det er ifølge Avisen Danmark uklart, hvor meget bekendtgørelsen vil blive ændret. Det har ikke været muligt for mediet at få uddybet, lyder det.
Reglerne har fået kritik fra erhvervslivet. Blandt andet hos SMVdanmark, hvor man var uforstående over for, hvilket problem reglen skulle løse.
- Reglen er derfor efter SMVdanmarks opfattelse et lysende eksempel på en tåbelig, unødvendig administrativ byrde og udgift, man pålægger virksomhederne, skrev organisationen i en pressemeddelelse tidligere i august.
Det blev annonceret i en pressemeddelelse fra Motorstyrelsen 28. juni, at de nye regler ville træde i kraft 1. juli.
Formålet med bekendtgørelsen er ifølge Avisen Danmark at sikre bedre kontrol med, hvem der har adgang til bilerne på de danske veje. Det skal være med til at bekæmpe vanvidskørsel, snyd inden for leasing af biler og omgåelse er afgifter.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie