Ny plan for CO2-fangst giver færre reduktioner inden 2030 end planlagt

Regeringens nye plan for CO2-fangst og lagring vil give færre reduktioner inden 2030, end det hidtil har været planlagt.

- Det er hammer irriterende. Det er heller ikke min favorit, at det er sådan. Men det handler om at få lavet et setup, hvor dem med meget store udledninger kan byde sig til, siger klimaminister Lars Aagaard (M).

Regeringens nye plan vil fremskynde den fulde fangst af CO2 fra 2030 til 2029.

I den forbindelse udskydes en gradvis indfasning fra 2026, og det giver samlet set færre reduktioner på 100.000 ton CO2 inden 2030.

Regeringen har med den nye plan lyttet til anbefalinger fra erhvervslivet, der skal fange, transportere og lagre CO2'en fra landets store udledere.

Herfra har der lydt bekymring for, om det var muligt at igangsætte CO2-fangsten løbende fra 2026 i stort nok omfang, og det har derfor været et ønske at ensrette støttepuljer og skæringsdatoen for fangsten.

Det vil give en større sikkerhed for, at de store virksomheder med stor udledning kan levere på regeringens støtteudbud, lyder argumentationen.

- Der har været et valg politisk for os med en lille tidsforskydning i årene 2026 og 2027, for at vi så øger sandsynligheden for, at vi får fuld fangst et år før, og vi får det bygget de rigtige steder, siger Lars Aagaard.

Den nye plan vil i perspektivet af 2035-målet og 2050-målet give de samme reduktioner som hidtil planlagt. Der er tale om en forsinkelse på reduktionerne inden 2030, hvortil reduktionsbehovet derfor stiger nu, hvis målet skal indfries.

- Jeg veksler en lille bitte forsinkelse med langt større sikkerhed for, at vi når klimamålet fuld fangst. Det rykker vi frem til 2029 for at øge sikkerheden for, at den private sektor, der leverer investeringerne, også møder vores politiske forventninger, siger Lars Aagaard.

Der er de seneste år aftalt flere puljer med milliarder, som skal sikre, at der kommer gang i industrien.

De løber op i knap 40 milliarder kroner, men en del af dem er allerede udmøntet. Det er derfor cirka 27 milliarder kroner tilbage, som skulle være udmøntet i flere mindre dryp.

Dem vil regeringen nu samle til to store udbud i juni 2024 og et år senere på henholdsvis 10,5 og 16,3 milliarder.

/ritzau/