Det siger Venstres energiordfører, Lars Christian Lilleholt, efter at hans parti er gået med i et bredt forlig om fremtidens danske energiforsyning.
Ifølge Lilleholt betyder det, at cirka 200.000 husstande slipper for en regning på op mod 150.000 kroner.
Aftalen falder på plads efter et særdeles langstrakt forhandlingsforløb. I forhandlingernes sidste fase var det vigtigste stridspunkt størrelsen af de to havvindmølleparker ved Horns Rev og Kriegers Flak.
Venstre og de andre borgerlige partier er også kommet igennem med et krav om mindre vindenergi.
I regeringens udspil blev der lagt op til to havvindmølleparker på hver 600 megawatt. Men ifølge Ritzaus oplysninger er det endt med, at vindmølleparken ved Horns Rev kun bliver på 400 megawatt, altså 200 megawatt mindre end oprindeligt planlagt.
Regeringen og de borgerlige partier har også været uenige om, hvornår det skal være slut med oliefyr i private hjem og om, hvor højt tilskud der skal gives til at producere biogas fra gylle.
I sidste ende er regeringen gået med til en højere afregningspris for biogas, der er til gavn for landbruget.
Forhandlingerne om energiaftalen begyndte før jul med et udspil fra regeringen, som Venstre fandt alt for dyrt. Prisen er, efter hvad Ritzau erfarer, landet på under 3,6 milliarder kroner.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie