Omstridt grønlandsk løsgænger smides ud af rødt valgforbund
Efter en aftale med Venstre, som gjorde Aleqa Hammond til udvalgsformand, ekskluderes hun nu fra valgforbund.
Den grønlandske politiker og løsgænger Aleqa Hammond ekskluderes fra sit valgforbund med blandt andet Socialdemokratiet.
Det skriver Socialdemokratiet i en pressemeddelelse.
Det sker, efter at Venstre gav hende formandsposten i Grønlandsudvalget, mod at hun lover ikke at stemme imod regeringen i kabinetsspørgsmål.
Hun blev i august ekskluderet fra partiet Siumut efter en sag om brug af Folketingets kreditkort. Men hun fik lov at fortsætte i valgforbundet, så hun kunne opnå pladsen som næstformand i Grønlandsudvalget.
Derfor vækker hendes aftale med Venstre undren.
- I stedet for at kæmpe for socialdemokratiske værdier i respekt for de grønlandske vælgere, der har vist hende tillid, har Aleqa Hammond nu valgt at sælge sit mandat til Venstre, så hun kan få formandsposten for Grønlandsudvalget, skriver Socialdemokratiet.
Bag pressemeddelelsen står gruppeformand for Socialdemokratiet Henrik Sass Larsen og Karin Gaardsted (S), grønlandsordfører.
Aftalen mellem Hammond og Venstre går på, at hun i sager om kabinetsspørgsmål lover ikke at vælte regeringen.
Et kabinetsspørgsmål er et forslag til afstemning, hvor regeringen på forhånd har meddelt, at den vil træde tilbage eller udskrive valg, hvis den kommer i mindretal.
Som formand for Siumut indgik Aleqa Hammond ellers en samarbejdsaftale med Socialdemokratiet.
- I stedet for at sidde som næstformand i udvalget og have Socialdemokratiets og den røde bloks støtte i sit arbejde for Grønland har Aleqa Hammond solgt ud af sine værdier, skriver Sass og Gaardsted.
Aftalen indebar blandt andet, at Siumuts medlem af Folketinget ville indgå som parlamentarisk grundlag for Socialdemokratiet og som medlem af Socialdemokratiets gruppe, lyder det i pressemeddelelsen.
- Vi kan ikke konkludere andet, end at Aleqa Hammond har sat ønsket om at komme i medierne højere end de resultater, vi kunne opnå sammen, lyder det.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie