Pape glæder sig over Frederiksberg og andre sejre
F.v.: Finansminister Kristian Jensen (V), justitsminister Søren Pape Poulsen (K) og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA). Pape er tilfreds med foreløbig otte konservative borgmester Foto: /ritzau/Bidstrup Stine/ritzau/
/ritzau/Bidstrup Stine/ritzau/
K har otte borgmestre og holdt Frederiksberg, Helsingør og Høje-Taastrup, siger partileder Søren Pape Poulsen.
De Konservative har haft et godt kommunalvalg. De holder grønne højborge som Frederiksberg, Helsingør og Høje-Taastrup og har hidtil vundet otte borgmesterkæder.
Det siger De Konservatives partileder, Søren Pape Poulsen, om kommunalvalget, hvor partiet går frem fra 8,5 til 8,8 procent af stemmerne.
- Vi er stadig et parti, der er spredt i hele Danmark og har byrådsmedlemmer alle steder. Vi har holdt vores store højborge. Vi er Danmarks tredjestørste kommunale parti, siger Søren Pape Poulsen.
- Og så er konstitueringen ikke færdig endnu.
De Konservative kan formentlig holde styret på Frederiksberg, som de har haft i 108 år. Flere partier kræver en fintælling af stemmerne, da kun et par hundrede stemmer adskiller rød og blå blok.
I Allerød Kommune snupper Venstre borgmesterposten fra De Konservative. I Papes hjemby Viborg går posten til venstremanden Ulrik Wilbek.
Tabene tager Pape lidt "ovenfra og ned". I 2013 kaprede De Konservative mange borgmesterposter ved konstitueringen med meget få mandater, påpeger Søren Pape Poulsen.
- Vi har fået absolut flertal i Høje-Taastrup, Vallensbæk og Gentofte. Det ville da være direkte "Komiske Ali", hvis jeg stod og sagde: Vi har 13 borgmesterposter. Vores mål er at få otte, siger Søren Pape Poulsen.
I Vesthimmerland har Knud Kristensen (K) mistet borgmesterkæden til Venstres Per Bach Laursen.
Trods national tilbagegang for blå blok ser Pape kommunalvalget som meget lokalt.
- Det er to meget, meget forskellige ting. I min verden hænger det ikke ret meget sammen, hvordan det går kommunalt og landspolitisk. Fordi folk stemmer af mange, mange grunde, siger Søren Pape Poulsen.
- Det er 98 forskellige valg i de 98 kommuner. Der er noget kemi. Der er folk, der har gjort det godt som borgmestre. Der er 100 årsager til, at det har været, som det er.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie