Partileder chokeret over lollandsk rønne
Partileder hos Socialdemokratiet Mette Frederiksen og Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen besøgte lørdag en faldefærdig rønne. Foto: Jan Knudsen
Jan Knudsen
Mette Frederiksen og Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen erklærede søndag eftermiddag bolighajerne krig.
Socialdemokraternes formand Mette Frederiksen havde søndag taget turen til Lolland.
På Årsbyesvej i Rødby gik hun sammen med Lollands borgmester, Holger Schou Rasmussen og flere kamerahold ind i nummer 45 for at se de forhold, hvorunder en mor til to børn boede frem til for et halvt år siden.
- Det her bør ingen bo i, lød det chokeret fra partilederen, da stanken og indtrykkene fra den faldefærdige rønne slog hende i møde.
Anledningen til besøget på Årsbyesvej 45 var, at Socialdemokratiet i dag fremsætter et forslag, der skal dæmme op for de såkaldte Låsby Svendsen'er.
Forslaget er kommet i stand, fordi Lolland kommunes borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), har gjort sin partiformand opmærksom på et stort problem på det private udlejningsmarked.
Problemet er, at boligspekulanter udlejer faldefærdige rønner til udsatte familier, som så bor under kummerlige forhold.
- Vi har godt styr på de almene boliger. Men vi kan se, at vi har et antal private udlejningsboliger, der er i en miserabel stand, forklarede borgmesteren.
Løsningen er, at kommunerne skal kunne kræve at komme på tilsynsbesøg i private udlejeres huse. Og kommunen skal kunne nægte udlejning, hvis ikke ejendommen er i forsvarlig stand. Målet er at forhindre bolighajer i at udleje faldefærdige huse til socialt udsatte.
- De skal have en god stand som minimum. Køkkenet skal være i orden, toilettet skal være i orden. Og der skal ikke være skimmelsvamp. Det her er jo uegnet til menneskebolig, sagde Mette Frederiksen.
Både Mette Frederiksen og tv-folkene havde det stramt med at opholde sig i huset.
- Det er svært at gå her og ikke være beklemt ved situationen. Det er virkelig svært for mig at forstå, at nogen vil bo sådan her, sagde hun.
- Ja, man ville ikke engang lade sit husdyr bo her, sagde borgmesteren.
Læs mere om forslaget i tirsdagens udgave af Folketidende.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie