Pia Kjærsgaard: Alle partier har gjort hvad de kunne
Selv om det ser godt ud for nej-siden, vil tidligere DF-formand Pia Kjærsgaard ikke juble endnu.
Tidligere Dansk Folkeparti-formand Pia Kjærsgaard tør først juble, når der foreligger et endeligt resultat af folkeafstemningen om EU-retsforbeholdet, men indtil videre viser prognoser, at nej-siden fører ganske klart.
- Det er en meget markant valgstedsmåling, men det har ligget meget tæt, så jeg vil gerne vente, indtil det endelige resultat er klart. Jeg jubler ikke endnu, siger Pia Kjærsgaard, nuværende formand for Folketinget.
- Partierne har gjort, hvad de kunne, uanset om de ønskede et ja eller nej. Det, jeg er mest tilfreds med, er, at valgdeltagelsen ser ud til at være meget høj, siger Pia Kjærsgaard.
Med 10,9 procent af stemmerne talt op står nej-siden til at få 54,5 procent, mens ja-siden får 45,5. Det viser en prognose fra TV2 torsdag aften lige under en time efter, at valgstederne er lukket.
Pia Kjærsgaard mener ikke, at et nej vil fungere som en kile mellem DF og Venstre, hvor sidstnævnte parti har talt for et ja til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.
- Bliver det et ja, så tager vi det til efterretning. Bliver det et nej, forventer vi, at Lars Løkke gør nøjagtig det samme. Det er jo danskerne, der har talt, siger hun.
EU-parlamentarikeren Morten Messerschmidt forventer, at statsministeren hurtigt efter valget vil invitere Dansk Folkeparti til møde om, hvad der nu skal ske:
- Det er klart, at man ikke bare kan komme sovende til de ting, vi gerne vil. Det gode er dog, at vi har tiden al den stund, at der er halvandet år til, at Danmark eventuelt ryger ud af Europol.
- Den tid skal selvfølgelig bruges til at finde den rigtige og gode løsning for Danmark, lyder det.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie