Pind til DF: Nej, ramadanen øger ikke terrortruslen
Ramadanen har ikke ændret på PET's overordnede vurdering af terrortruslen mod Danmark, oplyser Søren Pind.
Det vakte mere end almindelig opsigt, da Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, i begyndelsen af juni sendte et folketingsspørgsmål til justitsminister Søren Pind (V).
Heri ville DF'eren gerne vide, "om der er en forhøjet terrorrisiko i forbindelse med ramadanen".
Det fik flere politiske modstandere til at kritisere Martin Henriksen for at koble den hellige muslimske fastemåned sammen med terror - og dermed skabe unødig splid og frygt i befolkningen.
Martin Henriksen forklarede over for Berlingskes netmedie politiko.dk, at hans spørgsmål bundede i, at den militante bevægelse Islamisk Stat (IS) har opfordret IS-sympatisører til at begå angreb i Vesten under den muslimske højtid.
I det skriftlige folketingssvar til Martin Henriksen skriver Søren Pind:
- Politiets Efterretningstjeneste (PET) følger løbende udviklingen i trusselsbilledet, så myndighedernes indsats kan tilpasses herefter. PET har som led heri også fokus på propaganda fra Isil (et andet navn for Islamisk Stat, red.), der opfordrer til terrorangreb i Vesten.
- PET har i den forbindelse oplyst, at ramadanen ikke har ændret på PET's overordnede vurdering af terrortruslen mod Danmark.
Ramadanen blev indledt 6. juni og sluttes 5. juli med højtiden eid-al-fitr, der traditionelt er en stor familiefest med mange måltider og gaver.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie