Polens premierminister Tusk bliver EU-præsident
De østeuropæiske lande kan juble over endelig at have fået en toppost i EU med Donald Tusk som EU-præsident.
Polens premierminister, Donald Tusk, er valgt til ny formand for Det Europæiske Råd, i daglig tale EU's præsident.
- Spændingen er udløst. Det nye europæiske lederskab er fuldtalligt, siger nuværende EU-præsident Herman Van Rompuy på et pressemøde efter valget.
Dermed har de 28 stats- og regeringschefer valgt den kandidat, hvis navn er stået stærkest den seneste uge op til topmødet lørdag aften i Bruxelles.
Samtidig kan den danske statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) rejse hjem med vished om, at hun ikke igen - i hvert fald ikke foreløbigt - skal benægte spørgsmålet, som hun har fået i uendelighed den seneste tid, om hvorvidt hun var kandidat.
Der har de seneste måneder været omfattende spekulationer om, at hun selv var kandidat til jobbet, og hun har på flere punkter virket som en stærkere kandidat end netop Tusk.
Eksempelvis har der været fokus på den polske premierministers sproglige kundskaber og det faktum, at han ikke er god til engelsk.
På plussiden har man nævnt for Tusk' vedkommende det, at han kommer fra et østeuropæisk land, og dermed kunne opfylde ønsket om at give noget til de mange medlemslande i øst, som ikke siden optagelsen i 2004 har haft en toppost i EU - trods blokkens meget betydelige størrelse.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie