Det skal være slut med privatskoler, der er forbeholdt de velstilledes børn.
Overtager Socialdemokraterne og SF regeringsmagten vil de pålægge privatskolerne at optage elever, der kommer fra dårlige sociale og økonomiske kår - sker det ikke, vil skolerne blive straffet økonomisk, skriver Information.
- Der er privatskoler i dag, som ikke tager et socialt ansvar, men som tager de dygtige elever og laver en slags eliteskoler. Det synes vi ikke er hensigtsmæssigt, siger SF's uddannelsesordfører Nanna Westerby til Information.
I dag får privatskolerne en gennemsnitstakst for hver elev på omkring 45.000 kroner. Men ifølge Socialdemokraterne og SF vil det være muligt at udforme forskellige taxametre, som tager udgangspunkt i elevernes socioøkonomiske baggrund.
På den måde vil man kunne tildele takster efter, hvor mange elever fra såkaldt "uddannelsesfremmede hjem" den pågældende skole har.
- Vi skal finde en model, hvor der er en økonomisk gulerod, som motiverer til et større socialt ansvar, siger Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini, der af flere spås posten som undervisningsminister i en eventuelt kommende rød regering.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie