Den økonomiske krise blev fejet ind under gulvtæppet, men statsminister Lars Løkke Rasmussen bestod sin åbningstale i Folketinget. Det er meldingen fra den radikale leder Margrethe Vestager.
- Der er et kæmpestort hul i den plan, regeringen har lagt. For hvor skal de penge komme fra. Hvis man løfter blikket og ser ud i fremtiden, så har han slet ikke forberedt den fremtid for os, og det, synes jeg, er meget karakteristisk for hans tale, siger Margrethe Vestager.
Meldingen kommer til trods for, at Lars Løkke fremlagde planer til en reform af førtidspension og ordningen for flexjob.
"Dansk økonomi er i en historisk dårlig forfatning med elendige udsigter. Selv hvis regeringens utopiske Genopretningsplan føres ud i livet, vil vi stå med et underskud på 20 milliarder kroner i 2020," lyder det fra De Radikale.
Også regeringens plan om at give de yngste en længere skoledag får kritik fra Vestager. Den længere skoledag skal ifølge regeringen finansieres ved, at SU til hjemmeboende - de såkaldte cafépenge - afskaffes.
- Det med at prioritere penge fra de unge til børnene. Den er jeg ikke med på. Der er rigtig mange andre muligheder, hvis man gerne vil styrke folkeskolen, siger Margrethe Vestager, der dog er åben for et forlig om førtidspension.
Regeringen vil have, at færre under 40 år før en "livslang" ydelse fra staten. De Radikale ønsker i den forbindelse, at psykisk syge får mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
Partiet mener i stedet, at der blandt andet er behov for at afskaffe efterlønnen for at rette op på økonomien.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie