Det siger den radikale forsvarsordfører Zenia Stampe, der ikke vil bede forsvarsministeren om at undersøge nærmere, om danske bomber dræbte civile libyere.
Hun vil heller ikke klandre Flyvertaktisk Kommando for ikke at ville rykke ud med detaljer om danske flys missioner over Libyen, efter en FN-rapport fredag slog fast, at mindst 60 civile blev dræbt af Nato-bomber i bestræbelserne på at uskadeliggøre Muammar Gaddafis styrker.
- Jeg kan sagtens forstå, hvorfor man ikke vil offentliggøre det. Men jeg har da en forventning om, at man i Nato, som har ansvaret for missionen, søger den allermest detaljerede viden og lærer af den, siger hun.
FN anbefaler i sin rapport, at Nato's rolle i Libyen bliver underkastet grundigere undersøgelser.
- Forsvarsminister Nick Hækkerup (S) skal arbejde for, at man kommer til bunds i sager, hvor der har været civile tab for at undgå, at det sker i fremtiden, siger Zenia Stampe.
Hun mener, at det helt afgørende er, at sagen ikke bliver fortrængt, fordi man ikke ved, hvem der gjorde det.
- Det handler om at tage et fælles ansvar. Det skal ikke være sådan, at man kan tage de nemme dele af en mission, og så kan man ellers holde ryggen fri. Hvis man går ind i en mission som denne her, så er man ansvarlig for den hele, siger hun.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie