Radikale: Flere uddannelsespladser til mindre byer

Hvis vi skal bidrage til mere balance i forholdet mellem land og by, er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt med muligheder for at uddanne sig uden for de større byer.

Sådan lyder meldingen fra De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, ved Landdistrikternes Fællesskabs årsmøde i Billund fredag.

- Det, der afgør, om der er udviklingsmuligheder i landdistrikterne er, om der er mennesker. Men der mangler uddannelser i yderområderne.

- Derfor vil vi arbejde for, at halvdelen af alle nye studiepladser, der oprettes på de korte og mellemlange uddannelser de kommende år, skal placeres uden for de store universitetsbyer, siger han.

Regeringen har de seneste fire år iværksat en række initiativer for at understøtte landkommunerne.

Blandt andet er 8000 statslige arbejdspladser flyttet væk fra hovedstaden, mener Østergaard.

- Vi er ikke blinde for, at det har en betydning at udflytte statslige arbejdspladser. Men det er lidt absurd, at der samtidig er fyret så mange gymnasielærere og lukket så mange institutioner, fordi man har skullet skære ned.

- Det er nok vigtigere for udviklingen i landdistrikterne, at de unge kan uddanne sig der, end om Frivillighedsnævnet ligger i Brovst med de 11 arbejdspladser, der følger med, siger han.

Han anerkender, at det måske har knebet for De Radikale at forstå udviklingen i landdistrikterne og at komme med bud på løsninger på de udfordringer, de står med.

- Vi har ikke tidligt nok set, at den her udvikling skal vendes.

- Men vi vil investere en ekstra milliard om året i uddannelse, og nogle af de penge skal altså bruges på at give ekstra tilskud til uddannelsesinstitutioner ude omkring i landet, siger han.