Julepakker til alle med behov. De Radikale er med på det socialdemokratiske forslag om ekstraordinær statslig julehjælp gennem de velgørende organisationer, selv om forslaget bliver skudt ned af både socialminister Karen Ellemann (V) og Dansk Folkeparti.
- Jeg er meget positiv. Vi skal gøre, hvad vi kan for at hjælpe de familier, der sidder allerhårdest i det til også at få en ordentlig jul, siger den radikale socialordfører, Anne Marie Geisler.
Hun afviser, at et større statsligt julebudget blot vil få endnu flere til at søge om julepakker.
- Det tror jeg ikke. For der skal rigtigt meget til, før man beder om den slags hjælp, siger hun.
Socialministeren peger i stedet på langsigtede løsninger for at fjerne fattigdom. Det er Anne Marie Geisler helt enig i.
- Men hidtil har jeg ikke mærket nogen vilje fra socialministeren til at erkende, at der er et problem med, at mennesker lever i fattigdom, siger Geisler.
Hun henviser til, at oppositionen flere gange forgæves har foreslået at afskaffe, hvad de kalder fattigdomsydelser som starthjælp, kontanthjælpsloft og 450 timers regel.
Det socialdemokratiske forslag går ud på akut at finde penge til flere julepakker i satspuljemidlerne. Baggrunden er, at de velgørende organisationer som Frelsens Hær må afvise et stigende antal ansøgere.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie