Mens Socialdemokratiet og SF filer på et fælles skatteudspil, overhaler De Radikale dem inden om med et udspil, der giver nye lettelser til alle, der betaler topskat, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten onsdag.
Lettelser i topskatten er lodret imod de principper, som S og SF arbejder ud fra, nemlig at skattelettelser skal ske i bunden.
Samtidig har De Radikale ingen planer om at indføre såkaldt millionærskat for alle med indkomster over én million kroner om året, sådan som S og SF har foreslået. Til gengæld vil partiet have loft over fradrag for indbetalinger til pensioner med løbende udbetalinger og kun 15 procent i rentefradrag ved renteudgifter over 250.000 kroner om året.
Den radikale leder, Margrethe Vestager, står hårdt på nye lettelser i skatten for de bedst lønnede lærere og sygeplejersker.
- Vi kommer til at mangle arbejdskraft, og det er direkte ansvarspådragende for politikere ikke at gøre noget ved det. Det mest effektive er at få nogle af dem, der allerede er på arbejdsmarkedet til at arbejde mere, siger hun til Jyllands-Posten.
Politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S) er ikke begejstret for nye lettelser i topskatten:
- Det er ikke lige det, der stemmer alt for godt overens med, hvad vi vil. Umiddelbart har jeg vanskeligt ved at se, hvordan den sociale profil bliver mere retfærdig.
Skatteminister Kristian Jensen (V) mener, at splittelsen i oppositionen nu er så godt som total. Der er uenighed om både skat, uddannelse, udlændinge og EU-politik, siger han til avisen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie