Rød blok efterladt på perronen: Mette F. bag voldsom højredrejning
Enhedslistens Mai Villadsen efter regeringsforhandlingerne på Marienborg tirsdag den 22. november. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard
SF og Enhedslisten har været støttepartier, men trods 90 mandater til rød blok, går de nu i opposition.
De tidligere støttepartier er skuffede over, at Socialdemokratiet vælger at danne en regering over midten med Venstre og Moderaterne efter de længste regeringsforhandlinger nogensinde.
Rød blok fik ved valget et spinkelt flertal, men Socialdemokratiet danner regering over midten. SF og Enhedslisten er skuffede.
- Mette Frederiksen laver en voldsom højredrejning ved at kaste det rød-grønne flertal over bord ved at gå i regering med Jakob Ellemann og Lars Løkke Rasmussen. Det synes jeg er en meget stor fejltagelse, siger politisk ordfører Mai Villadsen (EL).
Rød blok fik 90 mandater, men Socialdemokratiet gik til valg på en regering over midten, og sådan bliver det.
Tirsdag aften meddelte fungerende statsminister Mette Frederiksen (S), at hun torsdag vil danne en regering med Venstre og Moderaterne.
Regeringsgrundlaget præsenteres onsdag.
SF var længe med i forhandlingerne, men valgte at forlade dem for omkring en uge siden, fordi det blev for blåt.
Det har tidligere været det mest loyale støtteparti, men går nu i opposition.
- SF er nu Folketingets største oppositionsparti. Den styrke vil vi bruge til at trække regeringen i en grønnere og mere solidarisk retning. Heldigvis sidder vi jo allerede i mange forlig, så vi bliver ikke lette at komme udenom, skriver SF-formand Pia Olsen Dyhr på Twitter.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie