Der er bred enighed på Christiansborg om, at hunde skal i kort snor. Liberal Alliances Anders Samuelsen mener dog, at lovgivning om snorens længde er misforstået handlekraftighed.
- Det er så vild en overreaktion, at man næsten får lyst til at sætte ministeren i kort snor, lyder udmeldingen. Han kalder det symbolpolitik og efterlyser svar på, hvem der skal rende rundt og kontrollere snorens længde.
Dansk Folkepartis Marlene Harpsøe studser over, at et forslag, som justitsminister Brian Mikkelsen (K) i maj i år var modstander af, nu fremsættes af ham selv, men er ellers tilfreds.
- Jeg bakker naturligvis op om det, han siger, for det har jo været vores politik hele vejen, siger hun.
- Det, at vi har nogle bidske kamphunde, skal ikke gå ud over en masse familier, som har nogle velfungerende hunde, som stik imod hundens natur skal tvinges til at gå i snor alle vegne. Derfor skal vi altså lige tænke os om, før vi tager sådanne dramatiske tiltag, var Brian Mikkelsens reaktion, da Dansk Folkeparti, SF og Socialdemokraterne for fire måneder siden gik sammen om et lignende forslag.
/ritzau/
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro