SF: Særlov skal sikre erstatninger i psykiatri-skandale
Hjerneskadet psykiaters patienter skal kunne få erstatning med særlov, der sløjfer forældelsesfrist, siger SF.
En særlov skal gøre det muligt at søge erstatning for patienter, der er blevet fejlbehandlet af en hjerneskadet psykiater fra Vestjylland, selvom den sædvanlige forældelsesfrist på tre år er overskredet.
Det mener SF, som derfor har hasteindkaldt sundhedsminister Nick Hækkerup (S) i samråd på torsdag.
- Det er meget urimeligt, at disse flere hundrede patienter ikke kan søge erstatning på grund af forældelsesfristen.
- Mange af dem er jo først nu blevet gjort opmærksom på, at de har været udsat for en fejlbehandling, siger Özlem Cekic, SF's sundhed- og psykiatriordfører.
- Systemet har svigtet gennem ni år ved ikke at have holdt øje med psykiateren. Det må vi anerkende og derfor gøre op med forældelsesfristen i den sag. Selvfølgelig skal de have lov til at søge erstatning, siger hun.
DR Nyheder har afsløret, at en psykiater fra Vestjylland fik lov til at praktisere trods årelange advarsler om, at psykiateren var hjerneskadet. Det førte til dødsfald og alvorlig fejlmedicinering blandt patienterne.
- Det, som de patienter og deres pårørende har været udsat for, er under al kritik, siger Özlem Cekic.
Region Midtjylland har oplyst, at regionen har sendt i alt 1901 breve til patienter, der har været i behandling hos den pågældende psykiater.
Torsdag var sagen om psykiateren fra Vestjylland med til at koste Sundhedsstyrelsens administrerende direktør Else Smith jobbet.
Ifølge DR Nyheder har styrelsen blandt andet udeladt væsentlige oplysninger i sin redegørelse om styrelsens behandling af sagen.
Tidligere har Folketinget vedtaget en særlov, som sløjfede forældelsesfristen for patienterstatning for kvinder, der på grund af en it-fejl ikke var blevet tilbudt screening for livmoderhalskræft. Særloven blev vedtaget i juni 2014.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie