SF-top: Resultater er vigtigere end en ny plan
Vælgerne vender først tilbage til den røde blok, når regeringen skaber resultater, som forbedrer danskernes hverdag.
Sådan spår SF's politiske ordfører Jesper Petersen, siden flere folkesocialister kræver et nyt rødere og grønnere regeringsgrundlag i den næste folketingssamling.
Kravet afvises af De Radikales politiske ordfører Marianne Jelved og John Dyrby Paulsen (S).
- Det vigtigste er, at regeringen leverer resultater. Så danskerne i hverdagen kan mærke, at regeringen skaber job, uddannelse og et grønt energiforlig, som sætter flere vindmøller op. Det er vigtigere end dokumentet, siger Jesper Petersen og fortsætter:
- Men vi er godt i gang med at gennemføre det nuværende program. Så det er muligt, at vi skal have et nyt på et tidspunkt. Man skal bare ikke tro, at det er løsningen på de udfordringer, som regeringen og SF helt åbenlyst har.
Jesper Petersen mener, at trepartsforhandlingerne glippede med fagforeninger og arbejdsgivere, fordi regeringen ikke kunne forklare danskerne, hvorfor arbejdsstyrken skal udvides, når langt færre unge skal betale til flere danskere, som går på pension.
- Der er talt utrolig meget om arbejdsudbud. Det er svært at gøre til nogen stor sællert i en tid, hvor der er arbejdsløshed. Regeringen taler hele tiden om, hvor vigtigt det er at skabe job, siger Jesper Petersen og tilføjer:
- Regeringen må tage på sin kappe, at vi er kommet rigtig dårligt fra den diskussion.
Han afviser, at De Radikale svinger taktstokken i regeringen.
- Der er en fælles mængde, når de tre partier laver beslutninger sammen.
Nu skal regeringen efteruddanne alt for mange arbejdsløse, mener Jesper Petersen.
- Men diskussionen om arbejdsudbud har skygget for diskussionen om jobskabelse, siger SF's politiske ordfører.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie