Sosu'ernes formand, Dennis Kristensen, vil have skattelettelser for de lavest lønnede til også at gælde for dem, der skal arbejde for kontanthjælp og dem helt uden arbejde.
Det siger han som kommentar til skatteminister Thor Möger Pedersens (SF) forslag om, at kun folk med arbejde skal have del i de kommende skattelettelser.
- Jeg synes ikke, at det er sympatisk, hvis det ikke også gælder dem, der skal arbejde for deres kontanthjælp og dem, som er presset ud af arbejdsmarkedet eller ikke fik chance for at komme ind, siger Dennis Kristensen, formand for FOA.
Der mangler job i øjeblikket, påpeger han.
- Lige nu er det ikke de ledige, der ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det er arbejdsmarkedet, der ikke står til rådighed for de ledige, siger formanden for FOA til Ritzau.
Hos Dansk Metal i den mere vellønnede del af fagbevægelsen er der direkte ros fra cheføkonom Allan Lyngsø Madsen til forslaget fra skatteministeren.
- Der er brug for en skattereform, som markant tager fat på målrettet at sænke skatten, så det bliver mere attraktivt at arbejde - og så det bliver mere attraktivt at tage en ekstra tørn, siger han i en pressemeddelelse.
Formanden for LO, Harald Børsting, holder med begge hold. Og han erklærer sig fuldstændig enig med skatteministeren i, at det skal kunne betale sig at tage et arbejde.
- En stor del af behovet for ekstra arbejdskraft kan med fordel hentes gennem en intelligent skattereform, siger Harald Børsting.
Samtidig efterlyser han flere arbejdspladser for dem på offentlig ydelse.
- Jeg ser skattereformen som en vigtig brik i en samlet vækststrategi, der skal skabe arbejdspladser til personer på midlertidige ydelser som for eksempel studerende og kontanthjælpsmodtagere, siger han i en pressemeddelelse.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie