Socialminister: Vi må ikke tabe integrationen på gulvet
Flere kommuner kommer for sent i gang med integrationsindsatsen, og det skal der rettes op, siger Manu Sareen.
Integrationen af flygtninge må ikke tabes på gulvet, fordi der ikke bliver taget hånd om området hurtigt nok.
De siger social- og integrationsminister Manu Sareen (R), efter at Rigsrevisionen i sin beretning om integrationsindsatsen har konkluderet, at kommunerne i hver anden sag sætter senere ind, end loven kræver.
Ifølge ministeren er det helt afgørende, at man kommer tidligt i gang med at guide de nytilkomne ordentligt ind i det danske samfund.
- De skal lære dansk, børnene skal i skole, de voksne skal hjælpes ind på arbejdsmarkedet, og de traumatiserede skal støttes, siger Manu Sareen.
I 55 procent af sagerne har kommunerne ikke givet tilbud om en integrationsplan inden for tre måneder, og i 49 procent af sagerne har kommunerne ikke tilbudt en helbredsvurdering inden for tre måneder.
Som følge af Rigsrevisionens konklusion vil ministeren indskærpe over for kommunerne, at de skal overholde reglerne.
Men der er også brug for at drøfte med kommunerne, hvordan man i fællesskab kan løfte integrationen, lyder det fra Social- og Integrationsministeriet.
Derfor indgår ministeriet et partnerskab med KL om netop den opgave. Derudover er regeringen på vej med et større integrationsudspil.
På grund af beretningen fra Rigsrevisionen har Statsrevisorerne også kritiseret ministeriet for ikke at have et datagrundlag af høj nok kvalitet til at kunne holde ordentligt øje med, hvordan det går med at integrere landets nyeste borgere.
Der bliver specifikt peget på problemer med at samkøre cpr-registret med udlændingesystemerne. Den kritik er ministeren uenig i.
- De tekniske problemer, der har været, forhindrer os ikke i at følge udviklingen på integrationsområdet ret præcist.
- Danmarks Statistik har fastslået, at vores data er af høj nok kvalitet. Vi kan blandt andet følge de enkelte flygtninges beskæftigelse, uddannelse og eventuelt offentlige forsørgelse.
- Jeg lytter selvfølgelig til Rigsrevisionen, men jeg er helt tryg ved, at vi har den nødvendige viden til at løse vores opgave, siger Manu Sareen.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie