Soldater: Forsvaret mangler ingeniører og mandskab
Forsvaret har brug for flere penge, mener soldaternes formand, Flemming Vinther, om Peter Taksøe-Jensens bud.
Forsvaret skal ikke takke nej til flere penge, som ambassadør Peter Taksøe-Jensen foreslår i sin udredning, der er en del af grundlaget for forsvarsforhandlingerne.
Det siger Flemming Vinther, som er formand for Hærens Konstabel- og Korporalforening, HKKF.
- De penge ville lande på et tørt sted. Så det vil da være velkomment, at der faldt lidt mere af til Forsvarets side. Så bliver man nødt til at se på kapaciteterne for eksempel på hærens område, siger Flemming Vinther.
Spørgsmål: - Er politikerne for ambitiøse for Forsvaret uden at åbne pengepungen?
- Når man gik ind i forsvarsforliget med beskeden fra politikerne: Skær lige 2,7 milliarder eller 15 procent af budgettet og sørg så for, at det ikke rammer nogle af de operative kapaciteter, så er der ofte langt fra politikernes ambitioner til virkeligheden, siger han
Peter Taksøe-Jensen siger ifølge DR Nyheder, at "prisen på Danmarks forsikringspolice er gået op". Nato kræver, at medlemslande bruger mindst to procent af BNP på forsvaret.
I Politiken vil Peter Taksøe-Jensen give forsvaret ekstra "3,5 til 4 milliarder kroner i 2022".
Flemming Vinther påpeger, at forsvaret mangler ingeniører og mandskab til "electronic warfare" (elektronisk krigsførelse).
- Vi kunne snildt bruge nogle flere folk. De løber rigtig stærkt derude. Vor elektronic warfare støtter syv missioner, men er dimensioneret til tre, hvis jeg ikke husker helt forkert, siger HKKF's formand.
Han advarer politikerne mod at bruge for mange penge på nye kampfly i stedet for F-16 fly, så hæren og flåden udmarves.
- Man er i gang med at modernisere vore kampvogne, så de bliver topklasse. Men vi har ikke ret mange af hver, og der er masser af udfordringer ude i verden, siger Flemming Vinther.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie