Statskassen går glip af millioner af kroner, fordi tusindvis af danske sommerhusejere ikke fortæller skattevæsnet om de penge, de tjener på at leje sommerhuset ud, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Ifølge en kontrolaktion, som Skat afsluttede dette forår, har mere end hver fjerde af 5000 kontrollerede sommerhusejere ikke skrevet de korrekte lejeindtægter på selvangivelsen.
En enkelt sommerhusejer har ført over 200.000 kroner uden om skattevæsnet på bare et år. Skats kontrolaktion har i alt afsløret fusk for 30 millioner kroner.
Den seneste kontrolaktion kommer efter flere år med fokus på sommerhuse. Således afslørede en kontrol af sommerhusejere i Lalandia i 2008, at halvdelen af godt 700 udlejere ikke havde opgivet lejeindtægter til Skat.
Skatteminister Troels Lund Poulsen (V) fremsætter til efteråret et lovforslag, der giver udlejningsbureauerne indberetningspligt, men samtidig hæver bundfradraget fra 10.000 til 20.000 kroner for de sommerhusejere, der udlejer via et bureau.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie