Sophie Løhde vil gribe ind mod puljer
Innovationsminister Sophie Løhde (V) vil begrænse statslige puljer, hvor der kan søges penge til velfærd i kommuner og regioner. Hun har forhandlet med Folketingets partier om at begrænsen antallet af puljer. Foto: Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/arkiv/Ritzau Scanpix
Innovationsminister Sophie Løhde (V) glæder sig over et "godt og konstruktivt møde" om statslige puljer.
Penge til velfærd skal ikke sluges af udgifter til administration, fordi ansøgere skal søge statslige puljer med penge til velfærd i kommuner og regioner.
Det siger innovationsminister Sophie Løhde (V). Hun forhandlede tirsdag med alle Folketingets partier for at få færre statslige puljer. Forslaget fremgår af regeringens udspil "Færre regler og mindre bureaukrati".
Ministeren kalder mødet "godt og konstruktivt".
- Det er mit indtryk, at der som udgangspunkt er opbakning fra alle, til at vi får gjort noget ved puljerne rettet mod regioner og kommuner, så vi undgår, at puljepengene bliver ædt op af administration, siger Sophie Løhde i en skriftlig kommentar.
- Og vi har nu aftalt, at vi mødes til endnu et forhandlingsmøde i næste uge.
Der uddeles årligt omkring tre milliarder kroner fra statslige puljer til kommuner og regioner til velfærd. Regeringen vil halvere antallet af puljer inden 2022. Regeringen ønsker færre, men større puljer.
Mange statsministre har før forsøgt at bekæmpe offentligt bureaukrati.
I 1983 lancerede Poul Schlüter (K) et "Moderniseringsprogram". I 1993 fremlagde Poul Nyrup Rasmussen (S) "Nyt syn på den offentlige sektor", og i 2002 præsenterede Anders Fogh Rasmussen (V) "Med borgeren ved roret".
Senest kom VK-regeringens "Mere tid til velfærd" i 2009.
Og nu vil VLAK-regeringen:
- Fra 2019 til 2022 sammen med kommuner og regioner fjerne byrder og regler i det offentlige for fire milliarder kroner. Beløbet kan bruges lokalt til velfærd.
- Det offentlige skal fra 2019 til 2022 sikre, at udgifter til administration i stat, kommuner og regioner falder hvert år.
- Statslige puljer, hvor kommuner og regioner kan søge, skal reduceres med 50 procent inden år 2022.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie