Støjberg: Venstre vil vinde ved at tale politik
Borgerlige partier går frem, når de fremlægger blå politik, siger Venstres politiske ordfører Inger Støjberg.
Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, bliver statsminister, hvis de borgerlige partier får 96 blå mandater mod rød bloks 79 som i Voxmeters seneste meningsmåling for Ritzau.
- Fremgangen skyldes, at Venstre og blå blok fremlægger deres politik for vælgerne, siger Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, om Voxmeters måling med en massiv blå føring på 55 procent af stemmerne mod rød bloks 44,7.
For en måned siden var statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og rød blok kun 1,5 procentpoint bagefter.
- Jeg glæder mig selvfølgelig over et solidt blåt flertal. Jeg tror, at fremgangen skal ses i lyset af, at vi bruger rigtig meget tid på at fortælle, hvilken politik vi vil føre, hvis vi bliver betroet regeringsansvaret, siger Inger Støjberg.
Det skader ikke, at Løkke har fået Dansk Folkeparti, De Konservative og Liberal Alliance med bag forslaget om at forlænge håndværkerfradraget, så boligejerne kan fratrække regninger til 2018, vurderer hun.
- Håndværkerfradraget er et helt centralt tiltag, når det handler om at skabe vækst. Jeg har tiltro til, at danskerne også sætter deres kryds efter, hvilke partier der kan skabe vækst og dermed arbejdspladser, siger Inger Støjberg.
Socialdemokraterne er blevet kritiseret for annoncekampagnen "Skal du betale Løkkes regninger?", fordi den minder vælgerne om hans private problemer med regninger for flyvning på 1. klasse og tøj.
Venstre vil ikke gå ad den vej i valgkampen, fastslår Inger Støjberg.
- Vi vi forholde os til den politik, vi vil føre og ikke alt muligt andet. Jeg tror grundlæggende på, at danskerne stemmer ud fra det politiske. Sådan skal det jo også helst være. Så det er den vej, vi agter at følge, siger Inger Støjberg.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie