Syg Djokovic opgiver årets første finale mod Murray
Novak Djokovic måtte opgive at stille til start mod Andy Murray i finalen i Mubadala World Tennis Championship
Skotten Andy Murray kan allerede tre dage inde i det nye år notere sig sin første turneringssejr i 2015.
Men det var på en ærgerlig måde, at han strøg til tops ved den stjernespækkede invitationsturnering Mubadala World Tennis Championship i Abu Dhabi.
Hans finalemodstander Novak Djokovic fra Serbien måtte opgive at stille til start.
Verdensetteren døjer med sygdom og feber, oplyser han på turneringens hjemmeside.
Spanieren Rafael Nadal og den forsvarende Australian Open-vinder Stan Wawrinka fra Schweiz er også en del af turneringen.
De mødes i kampen om tredjepladsen, som nu er lørdagens hovedattraktion efter den aflyste finale.
Turneringen er årets første optakt, inden det i den kommende uge går løs med reelle opvarmningsturneringer til Australian Open sidst i januar.
Næste uge byder på ATP-turneringer i australske Brisbane, Doha i Qatar samt Chennai i Indien.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie