Terrorforslag vil kunne blokere sexkrænkelser og racisme
Jakob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, mener, at et nyt forslag fra regeringen om at bekæmpe terrorpropaganda går for vidt i begrænsning af ytringsfrihed. Arkivfoto. Foto: Polfoto/Niels Hougaard
/ritzau/Niels Hougaard
Regeringen indskrænker ytringsfriheden unødigt meget, lyder kritikken af udkast til nyt lovforslag.
En ny lov, der skal bekæmpe propaganda for terror, vil også kunne anvendes til at blokere hjemmesider, hvor der sker "krænkelser af enkeltpersoner".
Det kan være digitale sexkrænkelser eller racisme. Eller sager om chikane af offentligt ansatte. Det fremgår af et udkast til lovforslag, som Justitsministeriet har sendt i høring.
Det egentlige formål med lovforslaget er at gøre det muligt for politiet at blokere adgang til hjemmesider, der udbreder terrorpropaganda. Det er ikke muligt i dag.
- Terrorister bruger i stigende grad propaganda aktivt til at fremme deres formål, ligesom udbredelsen af propagandaen har fået lettere vilkår på internettet, står der i det udkast, Justitsministeriet har sendt ud.
Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, er bekymret.
- Det er et indgreb i ytringsfriheden. Derfor kunne man have begrænset det, siger han.
- Man er bekymret over terrorpropaganda, som radikaliserer unge til at begå terror. Men så bruger man det til videre ting, siger Mchangama.
Han påpeger, at regeringspartierne og Dansk Folkeparti tidligere har talt for at begrænse eller helt afskaffe racismeparagraffen.
Derfor undrer det ham, at regeringen nu kommer med et forslag, der vil give mulighed for at blokere hjemmesider, hvor der kan være racistisk indhold.
- Hvis man ser på, hvad folk er dømt for som racisme, er der en usikkerhed om, hvor grænsen går, siger Mchangama.
- Derudover kan man argumentere for, at det ikke er ved at blokere en hjemmeside, man skal imødegå racisme. Det er i den demokratiske debat, siger han.
Efter Justitia-direktørens mening burde muligheden for at blokere hjemmesider begrænses til de paragraffer i straffeloven, der handler om terror.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie