Trods alvorlige bremseproblemer og massiv kritik står regeringen fast: IC4-togene er ikke på vej til at blive skrottet.
Det gør statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) klart, efter DSB mandag indstillede al kørsel med de skandaleramte tog på grund af en række uheldige hændelser med bremseproblemer.
- Ellers kommer vi til at mangle de her tog.
- Der er blevet konstateret flere fejl og mangler, men det er da vores forhåbning, de kommer på skinnerne igen. Der er faktisk passagerer, der regner med, at de har adgang til den her togdrift, siger Helle Thorning-Schmidt på sit ugentlige pressemøde.
Hun kalder de seneste problemer med IC4-togenes bremser for en "temmelig alvorlig defekt".
- Jeg har stor respekt for, at DSB siger, at sikkerheden går forud for alt andet. Sådan må det jo være, fortæller Helle Thorning-Schmidt.
Ifølge statsministeren er en elektrificering af det danske jernbanenet samtidig noget, der optager regeringen meget.
Thorning-Schmidt minder desuden om, at regeringen har overtaget IC4-farcen fra VK-regeringen.
- Nu må vi lige huske på, at de tog nu har kørt i efterhånden mange år. Ikke så mange under min regering, men mere under den tidligere regering. Og vi opfatter, at IC4-togene er et arvestykke, vi må håndtere på en eller anden måde, siger hun.
DR erfarer, at IC4-togene vil være ude af drift imellem to og otte uger.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie