Thulesen Dahl: René Christensen leverede varen

Formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, bidrog til René Christensens valgkamp, da han i begyndelsen af november var på besøg og brugte en hel dag i Guldborgsund, hvor de blandt andet så på Marielysts strand. Foto: Anders Knudsen

Dansk Folkepartis formand roser René Christensen.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ovenpå valget i Guldborgsund Kommune roser Dansk Folkepartis partiformand, Kristian Thulesen Dahl, spidskandidat René Christensen. I Guldborgsund gik Dansk Folkeparti nemlig frem fra 8.026 stemmer ved sidste valg til 8.428 stemmer denne gang.

- Han leverede varen, siger Kristian Thulesen Dahl til TV2 News.

Her tilføjer han - uden at nævne Guldborgsund og John Brædder specifikt:

- Vi kan se, at der er mange bykonger rundt omkring - meget populære borgmestre, der over-repræsenterer i forhold til, hvad deres parti står til. Det presser alle andre partier, også os.