Lars Løkke Rasmussen (V). Danmarks statsminister 2009-2011. Mere og mere tyder på, at løbet er ved at være kørt for landets nuværende regeringschef, der senest næste efterår skal møde vælgerne. Det skriver dagbladet Børsen.
Han fortsætter med at miste støtte hos danskerne og oplever markant faldende tilfredshed med den måde, han håndterer statsministerjobbet på.
Samtidig falmer Lars Løkke Rasmussens hidtidige trumfkort, nemlig tilliden til, at dansk økonomi bedst varetages af den siddende regering.
Det viser en meningsmåling, som Greens Analyseinstitut i denne uge har foretaget på baggrund af 1004 telefoniske svar.
Under hver femte vælger - 18 procent - tror, at Lars Løkke Rasmussen vinder næste folketingsvalg, mens hele 73 procent forudser et valgnederlag.
Blandt Venstres vælgere er tendensen den samme: 40 procent mener, at han vinder over Helle Thorning-Schmidt (S), mens 48 procent venter, det ikke vil lykkes.
- Det er dramatiske tal. Og det værste for regeringen er, at det breder sig alle steder, at Løkke nok taber valget. Det har en selvforstærkende karakter og bliver en profeti, det bliver svært for ham at køre op i mod, siger politisk kommentator Hans Engell.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie