Trepartsaftaler er et uundværligt instrument

Offentliggjort Sidst opdateret

* Trepartsforhandlinger sker mellem tre parter: regeringen og repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere.

* Både røde og blå regeringen gør brug af dem. De er ikke unikke for den danske model, men findes i de fleste EU-lande.

* Arbejdsgivere og arbejdstagere indgår selv overenskomster og andre aftaler. Staten deltager, hvis der er tale om større, overordnede aftaler.

* Det kan dateres tilbage til 1899. Her endte en omfattende arbejdsmarkedskonflikt i en aftale kaldet Septemberforliget. Det slår fast, at arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet, og at lønmodtagerne har ret til at organisere sig og forhandle kollektivt.

* Det mest markante resultat i nyere tid er arbejdsmarkedspensionerne fra 1987. Det er pensionsopsparinger, som lønmodtagere og arbejdsgivere betaler ind til i fællesskab.

* Under coronakrisen var der en lang række trepartsaftaler, som sikrede virksomheder og lønmodtagere i form af økonomisk kompensation.

Kilder: Ritzau, Forsikring og Pension og Københavns Universitet (FAOS).

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.