* Trepartsforhandlinger sker mellem tre parter: regeringen og repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere.
* Både røde og blå regeringen gør brug af dem. De er ikke unikke for den danske model, men findes i de fleste EU-lande.
* Arbejdsgivere og arbejdstagere indgår selv overenskomster og andre aftaler. Staten deltager, hvis der er tale om større, overordnede aftaler.
* Det kan dateres tilbage til 1899. Her endte en omfattende arbejdsmarkedskonflikt i en aftale kaldet Septemberforliget. Det slår fast, at arbejdsgiverne har ret til at lede og fordele arbejdet, og at lønmodtagerne har ret til at organisere sig og forhandle kollektivt.
* Det mest markante resultat i nyere tid er arbejdsmarkedspensionerne fra 1987. Det er pensionsopsparinger, som lønmodtagere og arbejdsgivere betaler ind til i fællesskab.
* Under coronakrisen var der en lang række trepartsaftaler, som sikrede virksomheder og lønmodtagere i form af økonomisk kompensation.
Kilder: Ritzau, Forsikring og Pension og Københavns Universitet (FAOS).
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie