Troels Lund Poulsen vil blande sig mere i indenrigspolitik
Som forsvarsminister kan kalenderen hurtigt blive fyldt op med udenrigspolitiske elementer. Troels Lund Poulsen skal nu markere sig mere i Danmark, siger han. Foto: Tom Little/Reuters
Krig og udenrigspolitik har fyldt meget for Venstres formand, der vil markere sig mere på danske dagsordener.
Som formand for Venstre har Troels Lund Poulsen været for lidt engageret i de indenrigspolitiske spørgsmål.
Krig, forsvar og udenrigspolitik har fyldt for meget for forsvarsministeren i forhold til de hjemlige sager.
Det erkender Troels Lund Poulsen i et interview med Politiken.
- Det, som jeg har været for dårlig til, har været at blande mig mere indenrigspolitisk på tværs af de temaer, der bliver diskuteret, siger han til avisen.
Som konsekvens er særligt Venstres udlændingepolitiske profil blevet udvasket.
Det skal der rettes op på, og i de næste måneder frem mod EU-parlamentsvalget i juni vil Troels Lund Poulsen skrue ned for udlandsrejserne som minister og op for engagementet i den danske debat.
Formanden vil genskabe en klar udlændingepolitisk linje for Venstre, siger han.
Den skal begynde med et større fokus på Europas ydre grænser, hvor den fælles grænse- og kystvagt Frontex skal opjusteres.
Til Politiken fortæller Troels Lund Poulsen, at Frontex bør være en langt større muskel.
Rationalet er, at Frontex skal stoppe flere flygtninge og migranter fra at ankomme til Europa, og at håndteringen af de ankomne kan ske i større fællesskab.
Regeringen har allerede fremsat en ny dansk kapacitetspakke til Frontex i 2025, som indeholder en forlængelse af danske patruljebåde samt flybidrag fra Hjemmeværnet, skriver Politiken.
Men der skal ske mere, mener Troels Lund Poulsen, uden at han dog er specifik.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie