Venstre- og højrefløj i dødt løb

83 mod 83 mandater.
Khader bliver tungen på vægtskålen i nyt Folketing. Med en uge tilbage af valgkampen er der dødt løb mellem højre- og venstrefløjen i Folketinget, viser en meningsmåling mandag, som Catinét Research har foretaget for Ritzau.

Dansk Folkeparti, Venstre og De Konservative står således til at få 83 mandater, hvis der var valg i dag, hvilket er en tilbagegang på 11 mandater i forhold til folketingsvalget i 2005.
SF, Socialdemokraterne samt De Radikale ville også få 83 mandater, eller en fremgang på otte mandater, mens Enhedslisten ikke klarer spærregrænsen.

Dermed står Ny Alliance til at blive tungen på vægtskålen i det nye Folketing med ni mandater. Meningsmålingen afslører dog, at Ny Alliance er i frit fald efter de seneste dages kontroverser omkring partileder Naser Khaders privatøkonomi og partiets skiftende holdninger til spørgsmålet om en folkeafstemning om EU-traktaten og forslaget om at sænke skatten på Fyn - og kun på Fyn - til 40 procent.
I dagens meningsmåling står Ny Alliance således til blot at få 5,2 procent mod 6,5 procent i går. /ritzau/




83 mod 83 mandater. Khader bliver tungen på vægtskålen i nyt Folketing.

Offentliggjort Sidst opdateret