1. divisionsklubben Næstved fyrer Brøndby-legende
Mogens Krogh er færdig som træner i Næstved (arkivfoto). Foto: Polfoto/Lars Poulsen
Polfoto/Lars Poulsen
Mogens Krogh er blevet fyret som træner i Næstved, der ligger til nedrykning i 1. division.
Så gik den ikke længere for den tidligere Brøndby-målmand Mogens Krogh. Efter en skuffende sæson er han blevet fyret som træner i 1. divisionsklubben Næstved.
- Med udgangspunkt i den manglende pointhøst i forårssæsonens første kampe har bestyrelse og ledelse i Næstved Boldklub besluttet at stoppe samarbejdet, skriver klubben på sin hjemmeside onsdag aften.
- Vi har vurderet, at vi i den nuværende situation har brug for noget nyt blod på trænerbænken, siger klubejer Peter Birk til Sjællandske og fortsætter:
- Vi har været glade for Mogens' arbejde gennem de mere end to og en halv sæson, han har været træner her i klubben. Men udviklingen er desværre gået en vej, hvor vi har set os nødsaget til at træffe denne beslutning, siger Birk.
På sin hjemmeside skriver Næstved, at en ny træner vil blive offentliggjort onsdag.
Klubben tabte senest søndag til Skive og har blot hentet et point i forårets fire kampe.
Næstved ligger næstsidst med 22 point for 23 kampe og har seks point op til nedrykningsstregen.
Det er dog ikke ren tristesse i Næstved i denne sæson, da klubben overraskende er klar til kvartfinalerne i DBU Pokalen, hvor ligakonkurrenten Vendsyssel FF venter på hjemmebane.
Mogens Krogh stod i skyggen af Peter Schmeichel op igennem 1990'erne, men blev dog noteret for 10 A-landskampe.
Derimod var han i mange år fast målmand på Brøndbys succesrige superligahold.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie