15-ÅRIG LOKAL DEBUTANT I ÅRETS FØRSTE NFC-SEJR
Målet fra Ahmed Hassan (forrest) stadfæstede en sejr med masser positiver mod Hillerød - hvor fans var mødt buldrende op. Foto: Sebastian Svensson
Jan Knudsen
Nykøbing FC viste få opstartsvanskeligheder i årets første træningskamp mod Hillerød.
NYKØBING: Nykøbing FC vandt her til eftermiddag en fortjent 3-2 sejr over Hillerød i årets første træningskamp.
Manager Claus Jensen havde forud for opgøret lovet spilletid til så mange som muligt - et løfte han i den grad holdt - og derfor var forventningerne til kampen svære at placere. Vejrforholdene var heller ikke endvidere fantastiske med grå skyer og iskold, piskende regn.
Men "Bjørnene" var dominante fra start, hvilket også gav dem føringen ved Emilios Simonsens fuldtræffer allerede i 5. minut.
Den teknisk stærke offensivspiller vævede sig mellem Hillerøds bagkæde, indtil han i feltet kunne afslutte med højreskøjten; 1-0 til hjemmeholdet.
Men allerede tre minutter senere, kunne Hillerød heade den i kassen til 1-1, og sådan gik begge hold til pause.
Efter pausen blev hele Nykøbing FC's hold skiftet ud.
Sjællænderne kom lynende ud og scorede allerede i 46. minut til 2-1 - denne gang ved Jonas Hemmingshøj, der driblede en smule for let udenom NFC-forsvaret, hvilket blev til en nem afslutning uden chance for Jeppe Rasmussen.
Willads Delvin var en af dem, som var blevet skiftet ind i pausen - og heldigvis, for den unge, lokale boldspire var han det helt rigtige tidspunkt og sted til at heade Nykøbing i remis.
15-årige Marcus Rasmussen endte med at få minutter, da han blev skiftet ind mod slutningen af kampen for Oliver Baltzer.
Det uafgjorte resultat så ud til at holde kampen ud i den bidende kulde, men så dukkede Ahmed Hassan op med en flot helflugter til at stjæle sejren i det allersidste minut.
3-2 vandt NFC altså til sidst. De møder HIK i næste træningskamp 21. januar i Hellerup.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie