4. divisionshold tæt på finale efter nyt pokalchok
Foto: Nigel Roddis /Scanpix
Nigel Roddis /Scanpix
Den engelske fodboldklub Bradford City fortsætter sin march mod en sensationel deltagelse i finalen i Liga Cuppen.
I den første semifinale vandt holdet hjemme på Valley Parade med 3-1 over Premier League-holdet Aston Villa og står dermed med realistiske muligheder for at nå slutkampen forud for returopgøret i Birmingham.
En imponerende præstation af manager Phil Parkinsons tropper, der til daglig frister en tilværelse som nummer otte i League Two, den fjerdebedste fodboldrække i England.
Foran et euforisk hjemmepublikum bragte den unge angriber Nakhi Wells, landsholdsspiller for Bermuda, Bradford i front efter 19 minutter, da han lidt tilfældigt modtog bolden på kanten af offside.
Men man skulle hen mod slutningen af kampen, før begivenhederne for alvor tog fart.
Først ramte et indlæg forsvarsspilleren Rory McArdle, der kunne udbygge føringen med et hovedstød fra tæt hold.
Midt i jublen kom de prominente gæster i første omgang tilbage, da Andreas Weimann reducerede til 1-2 for Aston Villa syv minutter før tid, men Bradford var ikke færdig med at overraske.
I kampens 89. minut tordnede Carl McHugh et hovedstød op i målhjørnet til en imponerende 3-1-sejr til de undertippede, og nu venter der Aston Villa en vanskelig opgave i returkampen på Villa Park den 22. januar.
I den anden semifinale mødes Chelsea og Swansea.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie