Lidt mere end 50 millioner kroner var ikke nok til at trøste Tiger Woods, da den amerikanske golfstjerne søndag blev slået af landsmanden Phil Mickelson, der vandt Tour Championship.
Trods andenpladsen så blev Woods belønnet af PGA Tourens sponsor, FedEx, for at være den mest konstante spiller i 2009. Og det gav den nette sum af 50 millioner kroner.
- Jeg er en smule skuffet over, at jeg ikke vandt turneringen, for jeg var tæt på, siger Tiger Woods.
Golffænomenet indrømmer dog, at han sikkert vil glæde sig, når han får den umiddelbare skuffelse på afstand.
- At vinde FedExCup og være så konstant i mit spil gennem hele året er noget, som jeg er meget stolt over. Der var megen usikkerhed for mig i begyndelsen af sæsonen, og det konstante spil - jeg tror, at jeg har ni placeringer i top-2 i år, havde jeg ikke forventet, forklarer Tiger Woods.
Amerikaneren, der vendt tilbage til sporten i februar efter en lang skadesperiode, vandt også FedExCup i 2007.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie