AaB henter islandsk landsholdsspiller
Indtil det nye år spillede Gudmundur Thórarinsson i amerikanske New York City, hvor han var med til at vinde det amerikanske mesterskab. Foto: Jaime Valdez/Ritzau Scanpix
Jaime Valdez/Ritzau Scanpix
Gudmundur Thórarinsson er ny spiller i AaB med øjeblikkelig virkning. Han har 12 landskampe for Island.
Fodboldklubben AaB har skrevet kontrakt med islændingen Gudmundur Thórarinsson, der tiltræder med øjeblikkelig virkning.
Det oplyser klubben på sin hjemmeside.
Midtbanespilleren har 12 landskampe for Island og kommer til AaB fra amerikanske New York City.
29-årige Thórarinsson har fået en aftale frem til sommer, men med option for forlængelse.
- Ud over sin enorme erfaring med flere end 300 kampe på højeste niveau, så kan Gudmundur Thórarinsson betegnes som en teknisk dygtig spiller med en fantastisk venstrefod, siger sportschef Inge André Olsen.
- Derudover indeholder Gudmundur en stærk karakter og er anvendelig flere steder på banen, og derfor er vi glade for at tilknytte ham til AaB, hvor vi mener, at han passer godt ind i forhold til vores spillestil, lyder det videre.
Fra 2014 til 2016 spillede Thórarinsson i FC Nordsjælland, inden turen gik til først Rosenborg og derefter IFK Norrköping.
De seneste to år har han været i New York City, som han i december var med til at vinde mesterskabet med i Major League Soccer (MLS).
AaB beskriver Gudmundur Thórarinsson som en spiller, der både kan spille på venstre kant og den centrale midtbane.
I 2021 blev det til i alt fem kampe for Island i VM-kvalifikationen. Thórarinsson har dog stadig sit første landskampsmål til gode.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro