Aalborg gør rent bord mod Herlev og når i DM-finale
Aalborg Pirates vandt det danske mesterskab i sidste sæson og får nu igen mulighed for at tage et sæt guldmedaljer. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
Med en sejr på 5-1 over Herlev Eagles onsdag blev Aalborg Pirates klar til DM-finalerne i ishockey.
Aalborg Pirates skal for anden år i træk spille om guldmedaljer i Metal Ligaen.
Onsdag indløste de forsvarende mestre fra Nordjylland billetten til DM-finalerne med den fjerde semifinalesejr i lige så mange kampe mod Herlev Eagles.
Denne gang blev sjællænderne slået med 5-1 efter en overbevisende aalborgensisk indsats.
Nu kan Pirates-spillerne læne sig tilbage og se, hvem de skal kæmpe om mesterskabet med. Det tyder på at blive Herning Blue Fox, der fører sin semifinaleserie mod Esbjerg Energy med 3-1 i kampe.
Midtjyderne kan fredag gå videre med endnu en sejr.
Aalborg kom foran efter cirka syv et halvt minut onsdag, da Tobias Ladehoff gjorde det til 1-0. I forbindelse med målet blev Herlevs Victor Gade sendt i straffeboksen, og det udnyttede Aalborg til at score igen.
Kun et halvt minut efter åbningsmålet stod der 2-0 efter et mål af Thomas Spelling.
Herlevs sejrshåb fik dog liv med cirka fem minutter tilbage af første periode. Her sendte Matthias Asperup langt udefra pucken i mål og reducerede til 1-2.
Lidt efter fik Herlev to minutter i overtal, men det gik i stedet helt galt for hjemmeholdet. Efter en stor fejl fik Victor Rollin Carlsson en friløber mod Herlev-målet, og så stod der 3-1.
Aalborg styrede mod finalerne. Endnu mere, da det fem minutter inde i tredje periode blev 4-1 ved Nikolaj Carstensen. Halvandet minut senere gjorde Trevor Gooch det til 5-1, og så var kampen afgjort.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie