Aalborg Håndbold har fundet afløseren for Jannick Green på målmandsposten. Nordjyderne skrev fredag under på en toårig kontrakt med Ole Erevik, der tiltræder i den nordjyske klub til sommer.
Den norske landsholdskeeper skifter fra KIF Kolding, hvor han har spillet i de seneste tre sæsoner.
- Ole Erevik har hele tiden stået øverst på vores ønskeliste over afløsere for Jannick Green, og dermed er endnu en vigtig brik på plads i opbygningen af Aalborg Håndbold.
- Med Ole Erevik og Søren Pedersen som målmandsduo står vi stærkt rustet, og vi har taget et nyt skridt mod målet om at skabe et hold, der kan spille med i toppen af ligaen, siger Jan Larsen, der er sportschef i AaB Håndbold og direktør i den kommende nordjyske håndboldsatsning, Aalborg Håndbold.
AaB's nuværende førstekeeper Jannick Green skifter til Bjerringbro-Silkeborg, som mister den danske landsholdskeeper Niklas Landin, så der er gang i en større målmandsrokade i dansk håndbold lige nu.
Ole Erevik har været en af de bærende kræfter i KIF Kolding, men han glæder sig til den nye udfordring i AaB.
- Jeg fornemmer, at der er noget stort i gang, og ambitionsniveauet fortsat er højt. Aalborg er en rigtig håndboldby med stor tilskuerinteresse. Som Kolding-spiller har jeg fortsat de to DM-finaler fra i fjor i frisk erindring og glæder mig til at være på hjemmebane i Gigantium Arena, siger Ole Erevik.
Ole Erevik har spillet 123 A-landskampe for Norge og har deltaget i seks EM- og VM-slutrunder. Han debuterede på landsholdet for snart 10 år siden og var med til sin første slutrunde i 2005.
Ole Erevik indledte sin karriere i Viking Stavanger og skiftede derefter til Ademar Leon, og via Bidasoa i Spanien og Magdeburg i Tyskland kom han til KIF Kolding i 2008.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie