Aalborg Håndbold mister klassemålmand til Kiel
Den svenske landsholdsmålmand Johan Sjöstrand stopper i Aalborg Håndbold efter denne sæson, meddeler klubben på sin hjemmeside.
Johan Sjöstrand tiltræder i stedet hos de tyske mestre og Champions League-vindere THW Kiel, hvor han afløser franskmanden Thierry Omeyer.
- Vi har hele tiden vidst, at det muligvis kun blev denne ene sæson, vi fik glæde af Johan Sjöstrand i denne omgang, siger Aalborg Håndbolds direktør, Jan Larsen.
- Vi er stolte over at kunne tiltrække en spiller af Johans kaliber, og vi får brug for hans evner i de kommende kampe i Final4, grundspillet og slutspillet. siger direktøren.
Det var noget af et scoop, da Aalborg Håndbold i september sidste år hentede Johan Sjöstrand i den spanske storklub FC Barcelona.
Ved OL i London sidste år var han en af hovedmændene bag Sveriges overraskende sejr over Danmark i kvartfinalen.
Sverige vandt siden sølv ved OL.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie