Det er først fredag, at Danmark og Frankrig spiller VM-semifinale i kvindehåndbold, men de to nationer var også i kamp torsdag aften, hvor værtskabet for herre-VM i 2011 skulle fordeles.
Der var kun to ansøgere, og det blev Frankrig, der løb med sejren. Det skete til stor ærgrelse for Dansk Håndbold Forbunds formand, Per Bertelsen.
- Jeg hader at tabe, så det har jeg det ikke godt med. Men Frankrig var et godt bud, og vi vidste, at vi på grund af deres nederlag i afstemningen om VM i 2015 var bagud på point.
- Men derfor troede jeg alligevel på det, siger formanden.
Han var med til at præsentere det danske bud sammen med generalsekretær Morten Stig Christensen, og DHF-bosserne smed undervejs en lille ekstra godbid ud til det internationale håndboldforbund IHF's rådssamling.
- Vi tilbød at holde VM i strandhåndbold næste sommer, som er et arrangement, de lige nu har et problem med at få afsat.
- Det var en god joker at spille ind, og medlemmerne reagerede også alle sammen positivt på det, men det var altså ikke nok, siger Bertelsen.
Han lover dog at komme stærkt tilbage, når der skal søges om herrernes verdensmesterskaber i 2019.
- Det må være vores tur næste gang. Vi tabte i afstemningen om VM i 2011, og vi tabte denne gang. Der hersker ingen tvivl om, at vi kommer igen. Det er en del af vores strategi at søge disse mesterskaber, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie