AGF-træner: Anden halvleg var sæsonens bedste
AGF's træner Glen Riddersholm var meget tilfreds med spillet i anden halvleg af dagens 0-0-kamp mod Lyngby.
AGF fik fredag et enkelt point med sig hjem til Aarhus, da Superligakampen mod Lyngby endte 0-0.
Cheftræner Glen Riddersholm erkender, at Lyngby var bedst før pausen, men han var samtidig meget tilfreds med spillet i anden halvleg.
- Vi manglede lidt timing i vores spil med bolden i første halvleg, hvilket giver god mening, når man ryster posen, som vi gjorde til denne kamp, og jeg vil gerne vedgå, at vi manglede noget kvalitet på rigtig mange fronter, siger Riddersholm.
- I anden halvleg kontrollerede vi, havde bolden meget og fik kreeret de to-tre store chancer, der skal til på udebane. Vi fik sæsonens første clean sheet, og når man ikke kan score på de chancer, man skaber, så må vi leve med, at vi får et point.
- Men den præstation, vi ser i anden halvleg, er en af de bedste præstationer, vi har leveret i denne sæson, og det er jeg egentlig overrasket over, vi kan levere med de ændringer, vi har på holdet.
Anfører Morten Duncan Rasmussen spillede sin første kamp i sæsonen, da han har misset de første fire kampe med en knæskade.
Angriberen kom ind i starten af anden halvleg og misbrugte en stor chance,
- Det var fint at være tilbage, og jeg føler, jeg var med til at vende kampen, da vi fik trykket dem tilbage. Lyngby var bedst før pausen, men vi var meget bedre end dem i anden halvleg, så jeg ærgrer mig over, at vi ikke vandt, siger Duncan.
- Jeg ville selvfølgelig gerne have scoret. Undskyldninger kan man altid komme med, men jeg er bare træt af, at den ikke gik ind. Scorer man på alle chancer, er man et unikum, så man brænder en gang imellem, men så må man score næste gang.
- Over 90 minutter var det vel lige, men jeg føler, vi havde de største chancer. Havde vi spillet et kvarter mere, er jeg sikker på, vi havde vundet, siger Duncan.
AGF's næste opgave i Superligaen er hjemmekampen mod Brøndby.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie