Agger: Jeg skal nok blive klar til Brøndby-comeback
Daniel Agger må melde fra til Armenien-kampen, men er sikker på, at han spiller på søndag for Brøndby.
Daniel Agger må sidde over i Danmarks EM-kvalifikationskamp mod Armenien søndag aften, efter at midterforsvareren pådrog sig en mindre skade under lørdagens formiddagstræning.
Han forsikrer dog i et interview med Kanal 5, at han nok skal blive klar til den kommende søndag, hvor Brøndby tager imod Randers, der efter planen bliver Aggers comeback i den blågule trøje.
- Det er ikke et problem, det er det ikke, siger han til tv-stationen.
Daniel Agger fortæller desuden, at han allerede inden lørdagens træning havde ondt i baglåret efter at have spillet testkampen mod Tyrkiet i onsdags.
- Det var lidt ømt efter kampen, og jeg havde mærket lidt. Og så fik jeg et lille riv i baglåret.
- Det er ikke noget stort, men det er nok til, at jeg ikke spiller mod Armenien, siger han til tv-stationen.
Daniel Agger skiftede inden transfervinduets lukning fra Liverpool til Brøndby, hvor han har fået det meste af sin fodboldopdragelse og spillede indtil 2006.
Hans tilbagevenden til Brøndby har betydet, at opgøret mod Randers allerede var udsolgt i onsdags, og dermed er der udsigt til 26.000 tilskuere på lægterne ved den lejlighed.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie