I Liverpool træner forsvarsspilleren Daniel Agger lidt mere end sine holdkammerater, selvom han er stamspiller i Premier League-klubben.
Men det er nødvendigt, for landsholdsspillerens skrøbelige ryg volder ham stadig problemer.
- Jeg har et specielt rygprogram, som skal styrke mig, men det er ikke noget, der tager tid fra den anden træning - det er noget, jeg gør ekstra. Jeg synes ikke, at jeg skåner mig selv, og jeg træner fuldt ud med de andre, siger Agger til B.T.
På grund af smerterne føler Agger heller ikke, at han er i 100 procent i topform.
- Jeg spiller masser af kampe, og det går bedre og bedre for hver kamp. Jeg begynder at finde den rytme, som jeg har manglet på grund af skaderne, og som er så vigtig på topplan. Men topform? Nej, det vil jeg ikke sige. I takt med, at smerterne bliver mindre, nærmer jeg mig, men først når de er 100 procent væk, vil jeg igen være helt i topform, forklarer forsvarsspilleren.
Aggers rygproblemer har de seneste år betydet, at den tidligere Brøndby-profil blandt andet har måttet melde fra til en række landskampe.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie