Ajax frygter ikke Zlatan-gensyn i Champions League
Ajax vil vise respekt, men ikke frygt for Zlatan Ibrahimovic i onsdagens møde med PSG i Champions League.
Danskerklubben Ajax tager hul på Champions League onsdag aften, og det er en af klubbens største stjerner gennem tiderne, der kommer forbi Amsterdam som modstander.
Svenskeren Zlatan Ibrahimovic er nu den største stjerne hos det franske mesterhold, Paris Saint-Germain.
Men Ajax-træner Frank de Boer nedtoner opmærksomheden på Zlatan, der foldede sig ud for Ajax fra 2001 til 2004.
- Det drejer sig ikke kun om Zlatan. Vi vil helt sikkert vise ham respekt, men vi frygter ham ikke. Vi vil forsøge at neutralisere ham uden at gå over grænsen, siger Frank de Boer.
Han fremhæver, at PSG er meget mere end Ibrahimovic.
- PSG er et absolut tophold med de spillere. I Gregory van der Wiel og Maxwell har de angribende backspillere, og Thiago Motta og Marco Verratti er to offensivt tænkende midtbanespillere.
I sidste sæson formåede Ajax ikke at spille sig videre fra gruppespillet i Champions League, og det bliver også svært i år i en gruppe med storklubberne PSG og Barcelona samt Apoel FC som det formodede svageste hold.
- Det er en svær gruppe, men vi viste sidste år, at vi er i stand til at samle point, siger De Boer.
Ajax har i øvrigt fået en skuffende sæsonstart i Holland efter fire mesterskaber på stribe. Holdet har tabt to af de første fem kampe.
Fire danskere; Nicolai Boilesen, Lucas Andersen, Lasse Schöne og Niki Zimling er udtaget til Ajax' PSG-kamp.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie