Ajax vinder i problematisk affære mod bundhold
Trods en tidlig tomålsføring kom Ajax Amsterdam i problemer med Willem II, som hurtigt fik udlignet, men danskerklubben vandt alligevel opgøret i Æresdivisionen med 4-2.
De tre point gør, at Ajax rykker fra femtepladsen til tredjepladsen. Holdet har kun et enkelt point op til PSV på førstepladsen.
Ajax Amsterdam havde Christian Eriksen, Lasse Schöne og Viktor Fischer i startopstilling, og Christian Poulsen kom på banen i anden halvleg.
Ajax kom foran med to mål i løbet af det første kvarter. Først sendte Ajax-topscorer Siem de Jong storklubben foran med 1-0, og bare tre minutter senere øgede Danny Hoesen til 2-0.
Men Willem II bragt hurtigt balance og spænding tilbage i kampen med to mål i det næste kvarter. Det var også helt åbent - 2-2 - da de to hold gik til pause.
To minutter før pausen fik Viktor Fischer serveret en god aflevering med frit løb til mål, men presset af en forsvarsspiller sendte danskeren bolden på tværs til en medspiller, og chancen løb ud i ingenting.
Viktor Fischer blev taget ud efter lidt over en times spil, og den unge offensivspiller fik ikke vist det store mod Willem II bortset fra en god chance i samspil med Christian Eriksen.
Christian Eriksen var grundig i sit defensive arbejde med mange tilbageløb og gode aktioner, og Lasse Schöne fungerede godt i rollen som kreativ igangsætter i det offensive spil.
I anden halvleg gjorde først Niklas Moisander og så Jody Lukoki det til 3-2 og 4-2 for Ajax.
Med et kvarter tilbage af kampen kom Christian Poulsen på banen.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie