Andenseedet Wozniacki får blid start i Mexico
Caroline Wozniacki indleder mod hviderusseren Olga Govortsova ved WTA-turneringen i Monterrey.
Tennisspilleren Caroline Wozniacki har på papiret gode muligheder for at nå langt ved næste uges WTA-turnering i Monterrey i Mexico, der spilles på hardcourt.
Danskeren er seedet som nummer to, mens italieneren Sara Errani er topseedet.
Wozniacki skal i første runde møde hviderusseren Olga Govortsova, der rangerer som verdens nummer 89.
De to har mødt hinanden en gang tidligere, men det var helt tilbage i 2010, hvor danskeren sejrede i to sæt.
I en eventuel anden runde skal Wozniacki møde enten tyskeren Tatjana Maria eller Mirjana Lucic-Baroni fra Kroatien.
Klarer Wozniacki sig videre fra de første to runder, er hun seedet til at møde den ottendeseedede ungarer Timea Babos, verdens nummer 48, i kvartfinalen.
Danskeren faldt i denne uge tilbage som nummer 22 i verden. Hun har ikke været lavere placeret på verdensranglisten siden august 2008.
Den tidligere verdensetter har fået en svag start på sæsonen, men i denne uges turnering i Doha vandt hun dog to kampe, inden hun tabte til russeren Elena Vesnina i tredje runde.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie