Andy Murray vrikker om i sikkert avancement i Melbourne
Andy Murray gjorde sig hurtigt klar til tredje runde i Australian Open. Foto: AP/Dita Alangkara
AP/Dita Alangkara
Topseedede Andy Murray vrikkede om på anklen, men kom på benene og slog russiske Andrey Rublev i anden runde.
Verdensetteren Andy Murray er sikkert videre til tredje runde ved Australian Open.
Alligevel gik der et lille gys gennem publikum i Melbourne, da briten slog den russiske teenager Andrey Rublev 6-3, 6-0 og 6-2.
Midt i Murrays opvisning vrikkede storfavoritten om på foden i begyndelsen af tredje sæt. Da han efter lidt tid fik rejst sig op, brugte han lidt minutter på at teste anklen, der holdt kampen ud.
Spørgsmålet er dog, om det lille uheld kan give ham problemer senere i turneringen.
- Jeg tror ikke, at det er alvorligt. Jeg rullede lidt rundt, men kunne bevæge mig ok bagefter, sagde Murray i et interview umiddelbart efter sejren.
I næste runde venter 31.-seedede Sam Querrey fra USA på verdensetteren.
Den største overraskelse i herrernes singlerække i Melbourne onsdag var kroaten Marin Cilic' tidlige exit.
Den tidligere US Open-vinder, der rangerer som nummer syv i verden, tabte i anden runde til briten Dan Evans.
26-årige Evans vandt 3-6, 7-5, 6-3 og 6-3 og møder i tredje runde Bernard Tomic eller Victor Estrella Burgos.
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro